Thy Ferries i kamp for millionerne

Det har været afgørelsens weekend i Hanstholm. Kredsen bag Thy Ferries havde som mål at skulle rejse 30 millioner kroner inden i dag, hvis det skal lykkes at få oprettet en ny færgerute til Kristianssand.

120108-Thy-Ferries.jpg

Thy Ferries har dags dato nu samlet næsten 18 millioner kroner. De otte millioner er fra private investorer og 10 millioner fra en norsk investor.

Men skal projektet blive til noget, så skal større investorer fra erhvervslivet på banen inden weekenden er helt omme. Kredsen bag Thy Ferries har forhandlet med mulige investorer over hele weekenden - blandt andet ved et møde søndag aften. 

"Vi forhandler med nogle større potentielle investorer - og vi er stadig meget fortrøstningsfulde," siger Poul Røge til TV/Midt-Vest, han er direktør for Nordstar Fiskeeksport og en af de lokale indsamlere. I løbet af i morgen forventer Thy Ferries at kunne løfte sløret for om det lykkes.