Thulesen Dahl på sygehusbesøg

Dansk Folkeparti vil bevare akutfunktionen i Holstebro - derfor er Kristian Thulesen Dahl i dag på besøg på sygehuset.

thulesen_dahl001.jpg

Krigen om sygehusene i Vestjylland fortsætter, og i dag er gruppeformanden for Dansk Folkeparti på inspektionstur i Holstebro. Når det nye supersygehus i Gødstrup står færdigt, vil sygehusene i både Herning og Holstebro lukke. Og det vil skævvride landsdelen, mener Dansk Folkeparti.

- Hvis man blot bygger det nye sygehus tæt ved Herning, og ikke gør noget andet og i realiteten lukker akutfunktionen i Holstebro, så dur det ikke, siger Kristian Thulesen Dahl til TV/MIDT-VEST.

I næste uge begynder forhandlingerne om næste års finanslov, og her vil Dansk Folkeparti kræve en løsning for indbyggerne i Nordvestjylland, før partiet vil bevilge penge til regeringen og Region Midtjyllands supersygehus i Gødstrup.

Hør interview med Kristian Thulesen Dahl samt formand for Region Midtjylland, Bent Hansen: