Thorning taler i Holstebro

Thorning taler i Holstebro

Den 1. maj tager statsminister Helle Thorning-Schmidt morgenmaden i Holstebro, når hun skal tale til 3F's traditionelle morgenarrangement.

De røde faner skal findes frem tidligt i Holstebro den 1. maj. Allerede klokken 7.10 går statsministeren på talerstolen i 3F's lokaler på Tujavej i Holstebro.

- Arrangementet plejer først at starte klokken 9, men hvis vi ville have hende i år, så var det her den eneste mulighed, siger formand for 3F i Holstebro, Flemming T. Sørensen

Helle Thorning-Schmidt har tidligere talt i landsdelen 1. maj. Blandt andet i Laugesens Have i Videbæk i 2009.

Øvrige talere er Holstebros borgmester H.C. Østerby og Arne Grevsen fra 3F.