Thisted-virksomhed i knibe

Fyringer hos Global Wind Power efter fejlslagne investeringer i Rumænien.

131213_Global_Wind_Power.jpg

Thisted-virksomheden Global Wind Power er kommet i alvorlige vanskeligheder, skriver Nordjyske.

Virksomheden årsregnskab viser en negativ egenkapital på næsten 50 millioner kroner, og for at sikre overlevelsen har ejeren Henrik Amby Jensen solgt godt en tredjedel af sine aktier til en kapitalfond og til virksomhedens bestyrelsesformand Johannes Poulsen.

Samtidig er antallet af medarbejdere skåret ned fra 120 til 40.

Ifølge Nordjyske er det blandt andet en række fejlslagne investeringer i Rumænien, der er skyld i krisen.