Thisted med Mary og Frederik i Australien

I forbindelse med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøg i Australien roser den danske ambassadør i Australien Thisted for deres arbejde med vedvarende energi.

FrederikogMaryogBoern.jpg

Lige nu er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på officielt besøg i Australien. De skal blandt andet brande Danmark og danske virksomheder på det australske marked. Med på rejsen er 50 danske virksomheder og organisationer, og der er til lejligheden udgivet en brochure. Her roser den danske ambassadør i Australien Thisted

- Thisted Kommune er en af de førende på klimaområdet, og de er tæt på at være selvforsynende med vedvarende energi, fortæller Susanne H. Shine, der er dansk ambassadør i Australien.

Hun fremhæver, at det er lykkedes Thisted at dække over 100 procent af elektricitetsforbruget og 85 procent af varmeforbruget uden fossile brændstoffer.

Midt- og vestjyske virksomheder med down under

Med på rundrejsen i Australien er blandt andet repræsentanter for Vestas, Grundfos og Siemens. Frederik og Mary skal sammen med deres følge besøge både Sydney og Melbourne for at udvikle og styrke forholdet mellem danske og australske virksomheder. Et af fokusområderne er vedvarende energi.

- Hvad end vi snakker om energiudnyttelse, arkitektonisk kvalitet eller indeklima, så er danske virksomheder iblandt de ledende i verden, mener den danske ambassadør.

Kronprinseparret og deres følge er i Australien indtil den 26. november.

Se hele brochuren med ambassadørens artikel om Thisted her.