Thisted-bomber i tysk søgelys

Thisted-bomber i tysk søgelys

Tyske FC St. Pauli skulle ifølge www.bold.dk være interesseret i Thisteds Mikkel Agger.

Når en dansk angriber scorer 25 mål på en sæson, vækker det opsigt i udlandet - også selv om angriberen huserer i den tredjebedste fodboldrække.

Derfor er der lige nu stor interesse for Mikkel Agger, der spiller for Thisted FC i 2. divisions vest. Fodboldsitet www.bold.dk skriver, at den tyske 2. bundesligaklub FC St. Pauli har vist interesse for den 22-årige angriber.

Hans agent Søren Jensen bekræfter, at mange klubber holder øje med Agger, men han ønsker ikke at sætte navn på klubberne.

Mikkel Agger har stadig et år tilbage af sin kontrakt med Thisted. Han stammer fra Lemvig og har tidligere spiller i AC Horsens, Vendsyssel og Esbjerg.

I sidste sæson scorede han flere hattrick for Thisted - i 5-1 sejren over Kjellerup blev han endda noteret for alle fem mål.