Testflyvning udskudt

Myndighederne mener, at det er for farligt at sende fly på vingerne fra Karup Lufthavn.

200410Testflyvning001.jpg

Flyselskabet Cimber Sterling måtte tirsdag formiddag aflyse en testflyvning fra Karup til Billund, der skulle have undersøgt farligheden af den islandske vulkanaske.

Statens Lufthavnsvæsen havde ellers givet tilladelse til flyvningen, men vurderer nu, at det vil være for farligt at gennemføre testen.

- Det er brandærgerligt, men vi har gjort det af flyvesikkerhedsmæssige årsager, siger kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen, Thornbjørn Ancher, til Ritzau.

For meget aske i luften

Det er meldinger fra blandt andre britiske meteorologer, der viser, at askekoncentrationen i det danske luftrum er for høj. Myndighederne håber, at testflyvningen kan gennemføres senere.

Det var ellers meningen, at Cimber Sterling ville sende et fly af typen ATR på vingerne i to timer - flyvningen skulle blandt andet vise, om asken fra Island ødelægger flyets motorer.

Sikkerheden er vigtigst - interview med adm. direktør Jakob Krogsgaard, Cimber Sterling: