Testcenter: - En gevinst for naturen

Skovfældning bliver fulgt op af naturgenopretning, siger skovrider og konservativ miljøordfører.

260510_Oesterild001.jpg

- En miljøpolitisk skandale og en katostrofe for naturen.

Beslutningen om at placere det nationale testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage har fået masser af kritik - blandt andet fordi planen indebærer fældning af 450 hektar skov.

Men måske er testcentret ikke skidt for naturen endda - det kan faktisk vise sig at være en fordel for naturen. I hvert fald hvis man spørger skovrider Ditte Svendsen fra Skov- og Naturstyrelsen Thy og den konservative miljøordfører Tage Leegaard. Sidstenævnte er også formand for Biologisk Forening for Nordvestjylland.

Tage Leegaard peger på, at skovrydningen bliver fulgt op af en naturgenopretning, hvor man fører området tilbage til den oprindelige natur med klitheder og vådområder.

Skovrider Ditte Svendsen understreger, at det altid kommer an på øjenene, der ser. Alligevel er hun ikke i tvivl:

- Naturindholdet lige her i Østerild bliver større med den nye plan, end det var før.

 Interview med Tage Leegaard og Ditte Svendsen: