Oddesundbroen er åben igen

Oddesundbroen mellem Struer og Thisted er igen åben efter, at den omkring klokken 21 blev lukket på grund af tekniske problemer.

Oddesundbroen er igen åben og vejen farbar for biler og tog, efter den ved 21-tiden mandag aften blev lukket.

Det oplyser Vilhelm Dige, der er brobetjent ved Oddesundbroen.

- Vi kunne ikke få den ned, men nu er den nede igen og trafikken kører normalt, lyder det fra  brobetjenten.

Det næste problem kommer, når broen igen skal op, men i følge Vilhem Dige er Ingeniører på vej for at kigge på broen. 

-Indtil videre lukker vi ikke op. Der er hjælp på vej.