Tegneserie får sin egen rute i Lemvig

Tegneren Henning Gantriis berømte stribe 'Livets gang i Lidenlund' får nu sin egen rute, der skal vise byen og tegneserien frem.

Lemvigs helt egen tegneserietegner fejres med ny oplevelsesrute. Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Lemvigs berømte tegneserie ' Livestgang i Lidenlund'. Tegneserien blev skabt i 1953 og har var en fast del i avisen Politiken fra 1971-1994. Foto: TV MIDTVEST

1 af 2

Tegneserietegneren, Henning Gantriis, har sat stregerne til klassikere som Café Perlen, redaktør Ansatz og borgmester Jernsøe i tegneseriestriben ’Livets gang i Lidenlund’, der er inspireret af fødebyen Lemvig.

Nu hylder byen sit berømte bysbarn med en ny rute igennem byen. 

Det er i år 100 år siden tegneserietegneren Henning Gantriis blev født i Lemvig. 

00:58

Lemvig fejrer 100-året for Henning Gantriis, der står bag tegneserien 'Livets gang i Lidenlund'

Luk video

- Vi har mange tegninger liggende, som ikke bliver vist til dagligt. Både Lidenlund-striber, men vi har også rigtig mange andre ting, som Henning Gantriis har tegnet i sin karriere, siger Mette Lund Andersen, der er leder af Lemvig Museum 

Ruten stopper på steder, der er kendt fra tegneserien. Stoppestederne er markeret med de kendte gadespejle, der også er kendte fra Livets gang i Lidenlund.  Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Onsdag indvies ruten ”I Gantriis’ fodspor” i Lemvig. På ruten kan man opleve Lemvigs kulturmiljøer gennem tegneserie-striberne.

- Det er en del af 100års fejringen, som hele Lidenlund tager del i. Der foregår mange ting rundt omkring i byen hele året. Et af vores bidrag her på museet er så, at vi laver den her særudstilling, siger Mette Lund Andersen.  

Går man i Gantriis’ fodspor, finder man 17 af de mest markante kulturmiljøer fra tegneserien og det virkelige liv markeret med skilte udformet som tegnerens karakteristiske ”gadespejl” og tegneseriestriber fra ”Livets gang i Lidenlund”. 

Der er 17 stop på ruten igennem Lidenlund. Ruten er kortlagt i en folder, som kan hentes på Lemvig Museum og Turistinformationen på Biblioteket. Ruten kan også opleves, når man tilfældigt støder på skiltene i byen, da ”striberne” er udstyret med en kort tekst, et kort og en QR kode, man kan scanne for mere info. Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

- Det er jo noget helt særligt, at en by har sin helt egen tegneserie, som Lemvig har med Lidenlund. Det er jo virkelig værd at markere, når der så er et jubilæum, siger Mette Lund. 

02:23

Lemvig fejrer 100-året for Henning Gantriis, der står bag tegneserien 'Livets gang i Lidenlund'

Luk video

Henning Gantriis skabte 'Livets gang i Lidenlund' i 1953 og har var en fast del i avisen Politiken fra 1971-1994.