Tegnefilm giver svar på skolereform

Tegnefilm giver svar på skolereform

En animationsfilm med Viborg Kommune som afsender skal nu give forvirrede forældre svar på deres spørgsmål om skolereformen.

Hvad betyder skolereformen for mit barn? Hvor længe skal han/hun gå i skole? Skal mit barn have engelskundervisning fra 1. klasse? Og hvad betyder understøttende undervisning egentlig?

Skolereformen har på mange måder skabt flere spørgsmål end den har givet svar. Rigtig mange forældre har mistet overblikket og har derfor svært ved helt at gennemskue, hvad folkeskolereformen helt konkret kommer til at betyde for deres børns skolegang.

Men det vil Viborg Kommune nu gøre op med én gang for alle.

Appetitvækker for forældrene

Derfor har kommunen produceret en lille animationsfilm, der vil forsøge at besvare de mange spørgsmål, samle enderne og skabe klarhed for kommunens forvirrede forældre.

Skoleleder Ole Birch har selv holdt informationsmøder for forældre på Houlkærskolen. Han glæder sig over, at der nu er ekstra information at hente:

- Nu er vi så langt med planlægningen, at vi kan blive konkrete, og så vil forældrene nok spørge endnu mere, og jeg tror, at animationen vil fungere som en appetitvækker. Jeg forventer, at forældrene vil stille flere spørgsmål helt konkret - hvad betyder det for MIT barn på MIN skole, forklarer Ole Birch.

Se indslag her

 

01:59 Luk video

 

Se kommunens animationsfilm her: