Teenagere anholdt for overfald

To drenge på 16 og 17 år er anholdt for et overfald i Ikast natten til søndag.

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt og sigtede søndag aften to drenge for at have overfaldet en 19-årig ung mand.

Den 19-årige anmeldte i følge politiets vagtchef overfaldet i går. Han skal være blevet slået og sparket udenfor banegården i Ikast mellem kl. 01 og 01.30 natten til søndag. I følge politiets oplysninger handlede kontroversen om en pige, som den 19-årige havde været sammen med.

De to drenge blev anholdt lørdag aften. Søndag tager politiets jurister stilling til, om de to skal fremstilles i et grundlovsforhør og eventuelt varetægtsfængsles.