Techno-arrangør: Vi vil prøve at dæmpe os

Arrangør af højlydt festival i Silkeborg lover at skrue ned, når andel halvdel begynder lørdag.

Techno
Foto: Scanpix / Maxim Blinkov

Fredag modtog politiet mange klager over støj fra en techno-festival i Silkeborg. Nu lover arrangøren af Shiva-festivallen, som festivallen hedder, at lydniveauet vil blive dæmpet, når anden omgang begynder lørdag. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Som udgangspunkt har lydniveauet været 103 decibel, som er godkendt. Ved max-peak på enkelte numre har den været 106 decibel. Så vi har fulgt reglerne. Men vi beklager de gener, som nogen kan have oplevet. Og derfor vil vi også lørdag tage mere hensyn ved at dæmpe musikken. Bare fordi vi har tilladelsen, så behøver vi måske ikke hele tiden benytte den fuldt ud, fortæller medarrangør Mads Vestergaard.

Det er første gang, Shiva-festivallen er i Silkeborg. Samtidig er det første gang, den arrangeres officielt med godkendelse fra myndighederne.