Team Tvis i finalen

Efter fornem indsats mod russiske Lada Togliati er Team Tvis Holstebros damer i finalen i EHF-cuppen.

Det var op ad bakke, men det lykkedes! Med en sejr på syv mål over Lada Togliati, har damerne fra Team Tvis Holstebro for første gang sikret sig adgang til en europæisk finale.

Finale-billetterne i EHF-cuppen var ellers alt andet end sikre på forhånd. Team Tvis Holstebro tabte for en uge siden med seks mål på udebane i Rusland, så der skulle en heroisk indsats til, hvis finalepladsen skulle i hus.

I returkampen hjemme i Gråkjær Arena kom Team Tvis Holstebro lørdag eftermiddag flot start og var efter 16 minutter foran med 11-4. Ved pausen førte hjemmeholdet 14-8.

I anden halvleg halede russiske Lada ind på Team Tvis Holstebro - en overgang var hjemmeholdet bagud med fire mål - og finalen i EHF-cuppen syntes på vej væk.

Mod slutningen af kampen trådte vestjyderne imidlertid i karakter - Team Tvis Holstebro kom foran med otte, og lod sig ikke længere true af russerne - heller ikke da Hanne Nielsen med to minutter igen blev udvist, og hjemmeholdet måtte hive sejren på 26-19 hjem i undertal.

Se interview med Team Tvis Holstebro's Sandra Toft her:

 

00:24 Luk video