Team coloQuick opruster

Team coloQuick opruster

Cykelholdet Team coloQuick opruster med et ungt talent frem mod næste sæson.

Den tidligere juniorverdensmester, Mads Würtz Schmidt, skifter til den kommende sæson Team Cult Energy Vital Water ud med Team coloQuick.

Det offentliggjorde cykelholdet med hovedsæde i Højslev i dag ved et pressemøde.

- Jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg får mulighed for at leve som professionel, og det bliver rigtig fedt. Jeg kunne ikke fortsætte hos Cult, så jeg er rigtig glad for at få muligheden hos Team coloQuick, forklarer det 20-årige talent, der tidligere også har vundet Paris Roubaix.

Den unge rytter formåede ikke at få forlænget sin kontrakt med Team Cult Energy Vital Water. Derfor øjnede Team coloQuick, der måske bedre er kendt som Team Designa Køkken-Knudsgaard, chancen for at få et ungt talent ombord.

-  Med hele 7 A-sejre de sidste to år, viser at Mads Würtz har et kæmpe potentiale. Vi vil give ham al den støtte og vejledning som han har brug for, samt et rigtig stærkt løbsprogram i samarbejde med U23 landsholdet, så han udvikler sig, både som rytter og menneske, forklarer sportsdirektør, Ricky Enø.

Team coloQuick oplyser, at der inden for den nærmeste fremtid vil blive præsenteret flere spændende ryttere, som skal forstærke holdet.