Tarm Foersum spiller døden nær under kamp

Den 21-årige Anese Tajic fra Tarm-Foersum GF var torsdag aften tæt på at miste livet. Foto: Mikkel Jezequel

anea_0.jpg

 

I begyndelsen af  2. halvleg i en pokalkamp torsdag lagde Tarm-Foersums Anese Tajic sig pludselig ned. Hun havde det tydeligvis rigtig skidt og blev båret fra banen.

Anese Tajic fik kort efter hjertestop og trak ikke længere vejret. Derfor blev kampen straks afblæst og idrætscentrets hjertestarter hentet.

Hendes puls kom tilbage efter et enkelt stød fra hjertestarteren, og efter hjertemassage og mund-til-mund vågnede den 21-årige spiller pludselig op til stor lettelse for alle i hallen. - Meldingen er, at hun rent faktisk døde, og at hjertestarteren fik hende tilbage igen, fortæller Tarm-Foersum-træner Martin Mikkelsen til tv2.dk

Anese Tajics blev kort efter kørt til Skejby Sygehus til observation. Hun har det efter omstændighederne godt.

Pokalkampen, der blev afbrudt ved stillingen 24-22 til Tarm, blev ikke genoptaget.