Tandlæge-tyv anholdt i Herning

Tandlæge-tyv anholdt i Herning

Politiet i Herning har anholdt en 25-årig mand, der er mistænkt for at stå bag et indbrud hos en tandlæge. Opdateret kl. 12.00 (Arkivfoto)

En indbrudstyv blev natten til mandag forstyrret i sit arbejde i gågaden i Herning, da en patrulje pludselig kom forbi. Da manden opdagede patruljen stak han af fra stedet.

- Der holder en bil foran en tandlæge i Bredgade, og manden er ved at stikke af med et pengeskab, fortæller Jens Clausmarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden nåede at stikke af fra stedet, men senere opdagede patruljen en mand ved Bilka, der lignede den mistænkte tandlæge-tyv. 

- Vi mistænker ham for at stå bag indbruddet. Vi tager ham med, da han også er eftersøgt for noget andet hos Østjyllands Politi, siger vagtchefen.

Den 25-årige anholdte mand vil blive fremstillet i gundlovsforhør mandag eftermiddag. Politiet vil anmode om lukkede døre, da der kan være en medgerningsmand på fri fod.