Tam vaskebjørns ejer fundet

Tirsdag blev en tam vaskebjørn fanget i ved en ejendom på Viborgvej i Silkeborg. Onsdag formiddag meldte ejeren sig.

220114kafu2.jpg

Det var et noget usædvanligt syn, der ventede i carporten, da en kvinde fra Silkeborg tirsdag aften fik uventet besøg.

En vaskebjørn, der var blevet spottet af nogle hundeejere på den nærliggende agilitybane, var trængt op i en krog.

- Det lykkedes for nogle af hundeejerne at få vaskebjørnen fanget og lukket ind i et bur. Herefter fik vi kontaktet Dyrenes Beskyttelse, som har kørt den til et dyreinternat, fortæller Karen Ladefoged Madsen, der bor på adressen ved agility-banen, til Midtjyllands Avis.

Vaskebjørnen virkede tam og vant til mennesker. Den ville gerne spise godbidder og stak ikke af fra stedet.

Den lille fyr tilbragte natten på Brande Dyreinternat, men er onsdag formiddag afhentet af en privat ejer fra Silkeborg.