Talent forlænger med Skive fH

Tim Sørensen har skrevet under på en to årig aftale med Skive fH.

TimS.jpg

Efter en succesrig første sæson som senior i Skive fH, har højrefløjen Tim Sørensen underskrevet en ny to-årig kontrakt med klubben.

Den unge spiller er fremtidens mand. Han kan allerede skrive et VM-guld for U-19 på cv'et, hvor han var anfører for holdet. Med den nye kontrakt ser han gode muligheder for at udvikle sig endnu mere.

- Jeg er super glad for at kunne forsætte i klubben. Der er en rigtig god træningsatmosfære og et super sammenhold blandt spillerne. Samtidig er spilletid en meget vigtig faktor for mig, da det er den eneste rigtige måde at udvikle sig på. At sidde på bænken som tredje valg i en topklub er slet ikke relevant for mig, siger Tim Sørensen i en pressemeddelse.