Taget blæste af efterskole

30 piger evakueret fra den ene fløj på Levring Efterskole.

Pladsen foran Levring Efterskole ved Kjellerup mindede lidt om en slagmark tirsdag morgen.

Tagplader og tømmer lå spredt over et større område, efter at taget blæste af den ene fløj kort før midnat. De 30 piger, der sov i fløjen, fik sig noget af en forskrækkelse, men alle slap ud i god behold.

- Jeg er meget lettet. Der kunne nemt være kommet nogen til skade, men heldigvis gik det kun ud over døde ting. Og det skal vi nok få ordnet, siger skolens forstander Svend Hagelskjær.

Han regner med, at eleverne kan vende tilbage til deres værelser efter vinterferien.

Forstander Svend Hagelskjær om sin reaktion, da han opdagede den voldsomme stormskade.

01:15 Luk video