Galleri: Tag din bamse med på Bamsehospitalet

Det kan være skræmmende for børn at skulle på hospitalet. Men det har en gruppe sygeplejerske- og lærerstuderende fra Holstebro besluttet at gøre noget ved.

bamse3
Foto: Svend Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Det skal ikke være en skræmmende oplevelser for børn, når de skal et smut forbi hospitalet. Det har en gruppe sygeplejerske- og lærerstuderende fra Holstebro sat sig for. Derfor inviterer de børn en tur på Bamsehospitalet. Her bliver bamserne behandlet på hospitalet, der holder til i Nørreport Centret i Holstebro.

- Vi lærer dem om, hvad sundhedsvæsnet er ved at lege med bamserne. Her får de et roligt og hyggeligt indblik i hvad sundhedsvæsnet er, siger Simone Bargmann Hammer, der er sygeplejerskestuderende i Holstebro.

- På hospitalet har vi stetoskop om halsen og den hvide kittel på. Det er hvidt over det hele, så det bliver bare lidt angstprovokerende, når man ikke ved, hvad det er for noget, siger hun.

Bamsehospitalet er et landsdækkende projekt, der er støttet af børneulykkesfonden og organisationen IMCC. Det holder også åbnet i morgen torsdag.

1:49
Hele indslaget om Bamsehospitalet kan du se lige her.