Tæt på landdistriktspris

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i dag præsenteret de seks nominerede, der kan blive kåret som hhv. årets ildsjæl og årets iværksætter. 4 ud af de 6 nominerede til årets landdistriktspris kommer her fra landsdelen.

Årets landdistriktspris uddeles i år i to kategorier. Til hver af de to priser er der tre nominerede, der hver er stærkt eksempel på, hvordan lokalt engagement og viljestyrke skaber vækst og udvikling i landdistrikterne.

- Det er virkelig spændende felt, som dommerne har udvalgt som nominerede til de to priser. De viser alle på hver sin måde, at det er muligt at gøre en forskel, og at udvikling og vækst kan skabes af dygtige lokale kræfter, siger landdistriktsminister Carsten Hansen, der uddeler prisen torsdag til ministeriets landdistriktskonference i Sæby.

Årets ildsjæl

Til prisen som årets ildsjæl har dommerkomiteen nomineret følgende kandidater:Einar Trige er direktør for Cirkusfabrikken på Salling nord for SkiveBjarne Nielsen er formand for Vestervig Byfornyelse Aps.Henrik Willadsen, afdelingschef for By og Landsbyudvikling i Skive Kommune

Årets iværksætter

Til prisen som årets iværksætter har dommerkomiteen nomineret følgende kandidater:Rikke og Lasse Lützen-Laursen, Humlum Fiskerleje og Camping , StruerEmbassy of Lolland-Falster, KøbenhavnAnders og Lars Ulrich, Gorilla Park, Svendborg

Anerkendende priser

De to priser uddeles for at anerkende og synliggøre dem, der bidrager til at skabe attraktive levevilkår og bæredygtige arbejdsplader i landdistrikterne. Priserne uddeles af to forskellige dommerpaneler, der i første omgang har udpegede tre nominerede til prisen på baggrund af indstillinger fra offentligheden og siden kårer vinderen.