Tæskehold i Vigsø

Et efterskoletræf fik lørdag aften ubudne gæster

2500 efterskoleelever fra det tidligere Viborg Amt er i denne weekend samlet til træf på Vigsø Feriecenter.

Lørdag aften fik træffet ubudne gæster, da et tæskehold mødte op. Fire-seks unge mænd fra Skive opsøgte en 15-årig dreng fra Nykøbing og bankede ham.

Politiet blev tilkaldt, men da patruljevognen dukkede op var tæskeholdet stukket af.

Den 15-årige dreng blev kørt til skadestuen på Thisted Sygehus, hvor han blev lappet sammen.

Motivet til overfaldet er ukendt - men i følge politiet er der tale om unge mænd i alderen 16-18 år. Politiet har endnu ikke fundet overfaldsmændene - men ved, at de kommer fra Skive og har en idé om, hvor i byen det skal lede.