Tæskehold bankede 19-årig

En 19-årig mand fra Hammerum ved Herning fik tæv med et bat af et tæskehold på tre jævnaldrende unge fra lokalområdet.

Politi.dk logo 2_1.jpg

Det var et påstået spørgsmål om en gæld, der fik tre yngre mænd i alderen 18-20 år til at opsøge en 19-årig mand på Jernbanegade i Hammerum og banke ham.

Slået med bat

Overfaldet skete i går eftermiddag. De tre slog den 19-årige med et aluminiums baseball-bat og offeret fik en hjernerystelse ved den voldsomme medfart.

Anholdt og løsladt

De tre gerningsmænd blev efterfølgende anholdt, og løsladt igen efter afhøringen af dem. De fire involverede kender hinanden, fortæller vicepolitikommissær Henrik Høgh-Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.