Tabte 100 kilo på klippekort

Per Christensen vejede for halvandet år siden 257 kilo, og han havde ikke tid til at tage et 12 ugers slanke-ophold. Men et nyt klippekorts-projekt på Struerskolen fik kiloene til at rasle af.

151012_Foer_og_efter.jpg

Et klippekort til fedmebehandling er løsningen for travle overvægtige. Det mener lederen af Livsstilslinjen på Struerskolen. Linjen tilbyder et klippekort til behandlinger for dem, der ikke kan tage fri fra arbejde 12 ugers i træk.

Med klippekortet kan de komme i behandling ad flere omgange - når det passer ind i den overvægtiges program.

- Det er meget ressourcestærke mennesker, der vælger den model. Det er altså nogen, der kan en hel masse, har en travl hverdag, og har nogle planer og kan strukturer og sådan noget. Og det er altså en forudsætning for, at man kan få det her til at lykkes, siger Birgitte Hansen, der er leder af Livsstilslinjen på Struerskolen.

En af dem der har brugt klippekortet er ingeniør Per Christensen. For to år siden vejede han 257 kilo og var indstillet til en fedmeoperation. Men nu har han tabt flere end 100 kilo - helt uden en operation. Og han giver klippekortsordningen meget af skylden.

- Når jeg kan tage bare to uger ud af kalenderen, så kan jeg komme tilbage til min hverdag, uden at have tabt hele omverdenen, siger Per Christensen.

Per Christensens mål er at nå ned på 100 kilo.

Se indslaget om Per Christensen her:

2:05
Per Christensen var indstillet til fedmeoperation. Nu har han tabt flere end 100 kilo - uden operation.