Taber 200.000 kroner i døgnet

Fiskeskipper i Hanstholm må blive i havnen, selv om der efter hans opfattelse er masser af tobis.

Flere fiskeskippere i Thyborøn og Hanstholm er lige nu tvunget til at blive i havn med et stort tab til følge - til trods for, at der efter deres opfattelse er masser af tobis i havet.

Hjalmar Kristensen fra Hanstholm vurderer, at hans tab løber op i over 200.000 kroner i døgnet.

- Det er frustrerende. For det er nu fisken er der - og der er mange af dem, siger han.

Når trawlerne må ligge stille, skyldes det, at deres midlertidige tobis-kvote er opbrugt. EU Kommissionen skulle have udstedt en ny og endelig kvote - men beslutningen trækker ud.

- Vi ved ingenting om noget som helst. Og det er også frustrerende, at vi ikke kan få at vide, hvordan det går, siger Hjalmar Kristensen. 

Interview med fiskeskipper Hjalmar Kristensen: