Syv søskende over 92

I Struer har syv ud af ti søskende i familien Schwalbe rundet 92 år. Mandag blev den ældste søster 100 år.

140310_Soeskende.jpg

I Struer er syv søskende i en flok på ti blevet mere end 92 år. Mandag blev den ældste af dem 100 år.

- Det er fantastisk at blive 100, når man har det godt. Jeg har aldrig røget og var rimelig gammel, inden jeg overhovedet smagte øl, vin og den slags, fortæller Kirsten Anna Schwalbe.

På grund af søskendeflokkens høje alder deltager familien i et forskningsprojekt på Syddansk Universitet.

- Vi har fundet ud af, at familier som denne opfører sig rigtig fornuftigt sådan rent livsstilsmæssigt. Derudover tyder meget på, at gode gener og en portion held spiller ind, forklarer Kaare Christensen, der er professor ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

Forskerne forventer at fortsætte deres undersøgelse fem år endnu.

2:31
En gruppe alderdomsforskere følger søskende fra Struer. Forskerne jagter opskriften på et langt liv.