Syv sommerhus-indbrud i Husby

Politiet efterlyser vidner, som kan have set gerningsmændene forberede syv indbrud på samme vej i Husby.

viborgpolitiKiggerKort.jpg

Fladskærme, radioanlæg og nogle enkelte tæpper blev gerningsmændenes udbytte af syv indbrud i Husby. Alle syv var i sommerhuse på Gaffelbergvej, og indbrudene skete natten mellem mandag og tirsdag.

Politiet hører gerne fra folk, der har set mistænkelige personer eller biler i området i dagene op til indbrudene eller natten til tirsdag. Oplysninger kan ringes til politiet på telefonnummer 114.