Sygeplejersker: Vi venter ofte længe på ambulance

Tirsdag kom det frem, at en ambulance havde været 40 minutter om at nå frem til en syg turist i Thyborøn. Nu viser det sig, at det slet ikke er usædvanligt, at man i Thyborøn må vente så lang tid.

190809Sygeplejersker.jpg

To hjemmesygeplejersker blev i lørdags kaldt til sygdom på havnen i Thyborøn. 40 minutter efter alarmen nåede ambulancen også frem. Sagen vakte især opsigt fordi, ambulancen kom fra Hurup og måtte tage færgen fra Agger. Men at ambulancen først når Thyborøn efter 40 minutter er ikke usædvanligt.

- Vi må konstatere at vi har flere tilfælde, hvor der er gået 35-40 minutter før ambulancen er kommet, og hvor vi er stået alene, fortæller hjemmesygeplejerske Anne Marie Krogh.

Hjemmesygeplejerskerne vurderer, at de hver anden måned oplever ventetider på 25-30 eller som i weekenden 40 minutter. De bakkes op af Dansk Sygeplejeråd, som oplever, at hjemmesygeplejerskers arbejde har ændret sig. Der er ifølge Falcks vagtcentralchef Thomas Dietz intet i deres aftale med Region Midtjylland, der siger, at en ambulance ikke må tage 40 minutter om at nå frem. Falck skal opfylde en gennemsnitlig responstid - og den bliver overholdt, siger han.

Se herunder hjemmesygeplejerskerne Mette Wrist og Anne Marie Kroghs reaktioner på de lange ambulance-responstider i Thyborøn: