Sygehuse klar til epidemi

Beredskabet mod Influenza A er klar på de Midt- og Vestjyske sygehuse. Influenza-patienter fra det vestligste Danmark skal samles i Herning.

Hospitalsenhed Vest, der dækker hospitalerne i Herning og Holstebro - og har et dækningsområde på 300.000 mennesker - har besluttet at samle patienter med den nye Influenza A i isolation på akut-afdelingen på sygehuset i Herning.

Samtidig oprettes et isolationsafsnit på Regionshospitalet i Viborg, mens de mest syge patienter fra Thy og Mors skal behandles på Aalborg Sygehus.

Sundhedsstyrelsen forventer at influenzaen udvikler sig til en epidemi i løbet af efteråret, og det er baggrunden for, at der nu er oprettet et egentligt beredskab mod sygdommen i det midt- og vestjyske.

Så længe Skejby Sygehus har plads, skal patienterne dertil, ellers bliver de isoleret de øvrige steder.

Se reporter Maria Stranges interview med sygehusdirektør for Hospitalsenhed Vest, Per Østergaard Jensen her:

[videonode #5383]

Afdelingssygeplejerske Gitte Berg viser her, hvordan personalet på sygehusene skal beskytte sig når patienter skal i isolation:

[videonode #5386]