Sviatchenko vender hjem til FCM

Forsvarsspilleren fra skotske Celtic giver nu FC Midtjyllands guldchancer et stort skub i den rigtige retning.

Erik Sviatchenko vender hjem til FC Midtjylland. Det erfarer TV MIDTVEST.
Erik Sviatchenko vender hjem til FC Midtjylland. Det erfarer TV MIDTVEST.
Foto: Graham Stuart

FC Midtjylland mener det alvorligt, når de vil hente guldet tilbage til heden. I 2015 blev FCM danske mestre med Erik Sviatchenko på holdet. Og nu erfarer TV MIDTVEST, at midtjyderne lejer forsvarsspilleren i skotske Celtic for resten af sæsonen.

En del skader har delvist ødelagt Erik Sviatchenkos ophold i den skotske storklub, men ifølge vores oplysninger er han lige nu fit for fight og altså dermed klar til at blive en markant defensiv forstærkning i jagten på DM-trofæet.

FC Midtjylland har i forvejen hentet bomstærke Bubacarr Sanneh fra AC Horsens ind til at styrke defensiven.

FC Midtjylland har indkaldt til pressemøde i morgen klokken 9 i Billund Lufthavn, hvor det ventes, at Erik Sviatchenko bliver præsenteret, inden midtjyderne flyver til Tyskland for at møde Kaiserslautern i en testkamp. 

14:34
Kunstneren Sergei Sviatchenko og fodboldspilleren Erik Sviatchenko er far og søn. Men udover blodet har de en række fælles træk.