Svenske erfaringer: Statslige job flytter tilbage mod hovedstaden

Svenske erfaringer: Statslige job flytter tilbage mod hovedstaden

Svenske erfaringer efter tre bølger af udflytninger viser, at antallet af statslige job vokser mest i de store byer trods politiske intentioner om det modsatte.

Svenske erfaringer fra tre bølger af udflytninger viser, at væksten i statslige job har det med at centrere sig omkring hovedstaden og de store byer trods politiske intentioner om det modsatte. Det skriver Ugebrevet A4.

Hvis samme mønster gentager sig i Danmark, kan det blive svært for medarbejdere i den danske udflytning at gøre karriere, finde andre stillinger og kravle opad rangstigen.

- Efter en udflytning skal man kæmpe om de ledige stillinger, fordi der ikke længere er forskellige styrelser at shoppe rundt mellem, så der bliver mindre gennemtræk af medarbejdere. Karrieremulighederne bliver dårligere med udflytningen, og der kommer større konkurrence om de ledige job. Alt andet lige vil folk være nødt til at blive der, hvor de er sat,« siger Ulla Moth-Lund Christensen, der er formand for HK Stat Hovedstaden til Ugebrevet A4.

- Erfaringerne viser, at folk tager med ud, men søger tilbage til hovedstaden, fordi de bliver standset i deres avancementsmuligheder, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

Hun henviser til en rapport, hvor forskere fra Aalborg Universitet har analyseret tre svenske udflytningsbølger i hvert sit årti. Her har man i tre omgange flyttet statslige arbejdspladser i tusindvis fra Stockholm og storbyerne til landkommuner. Rapporten fra Aalborg Universitet viser, at kun en enkelt udflytning i 1970'erne har været en succes, hvor myndighed, lokalsamfund og medarbejdere kun har begrænset udbytte af udflytning.

I 2005 besluttede den svenske regering, at 20 statslige myndigheder skulle flytte ud af Stockholm. En gennemgang foretaget af de svenske statstjenestemænds fagforbund, ST, tidligere i år viser, at jobudviklingen trods udflytningen er endt i negativ tilgang siden 2010, hvor staten især har nedlagt arbejdspladser på landet. Ifølge kulturgeograf John Östh fra Uppsala Universitet er statens flyt i årene 2001-2011 fra land til by endda sket i et hurtigere tempo end private virksomheder og befolkningen migrerer.

Usynlig styrelse

Samme tilbageflytning skete også i Danmark. Når afstanden til magtens centrum bliver større, bliver det mere svært at gøre opmærksom på sig selv. En stor del af de udpegede institutioner er driftsorganisationer, der administrerer frem for at formulere policy. De kan miste opmærksomhed og sygne hen.

- Når ens arbejdsplads flytter ud, bliver man usynlig og skal gøre en ekstraordinær indsats for at vise, at man gør et fantastisk arbejde, for email og Skype er ikke det samme som at mødes personligt. Er man ikke tæt på de centrale beslutningsprocesser, bliver man nødt til at lave små satellitter i København for at blive set, siger Ulla Moth-Lund Christensen til Ugebrevet A4.