Svensk superligaprofil til Midtjylland

Endnu en SønderjyskE spiller er på vej til heden - en svensk kreatør

Først var det Marc Dal Hende og Janus Drachmann, men nu er endnu en SønderjyskE profil på vej til FC Midtjylland. 

Den langhårede svenske kreatør Simon Kroon skulle angiveligt være blevet en del af handlen, det skriver Ekstra Bladet på deres hjemmeside. 

Egentlig skulle de to førstnævnte SønderjyskE spillere først til Herning til sommer. Men med købet af Simon Kroon ser det ud til, at de allesammen skifter øjeblikkeligt. Til gengæld skulle SønderjyskE modtage 5,5 millioner kroner. 

- Vi er stadig en klub, hvor alt er til salg, hvis beløbet bliver stort nok. Men samtidig har den sportslige succes givet os smag på mere, og vi føler, at vi har flyttet os i den henseende, fortæller Hans Jørgen Haysen, sportschef i SønderjyskE, til Ekstra Bladet.

Der er altså fuld gang i transfervinduet her de sidste dage inden lukketid. Martin Pusic er nemlig eftersigende på vej væk fra FCM med et skifte til hollandsk fodbold.