Svært at undgå tvangsfiksering i psykiatrien

Tvang i psykiatrien er for alvor kommet på politikernes dagsorden. Regeringen har et mål om at halvere antallet af tvangsfikseringer i psykiatrien i år 2020. Men udviklingen går i den modsatte retning. Både ledere i psykiatrien og regionernes formand Bent Hansen tvivler på, at målet kan nås.

Yrsa Bro fra psykiatriledelsen på Regionspsykiatrien Viborg-Skive går ind for at tvangen mod psykiatriske patienter skal være så lille som muligt, men hun frygter, at målet er sat for højt. 

- Vi skal jo også sætte det op imod alternativet. Og er alternativet, at vi giver patienterne meget store doser medicin, og at de så får bivirkninger af det? Eller er alternativet, at sikkerheden for personalet bliver dårlig? Og det gælder for den sags skyld også medpatienterne, siger Yrsa Bro, ledende oversygeplejerske, Regionpsykiatrien Viborg-Skive.

Udviklingen går den forkerte vej

Regionernes eget mål har været at nedbringe antallet af bæltefikseringer med 20% i 2013, men det mål er langt fra blevet indfriet. Heller ikke i region Midtjylland, hvor tallet på trods af en aktiv indsats på området tværtimod er steget med 28%. 

- Det der med at få tvangen halveret allerede i 2020, synes jeg, er et meget, meget voldsomt mål. Jeg tror, der skal ske meget, for at det overhovedet skal kunne lade sig gøre. Vi kan jo også se, at mennesker med psykiske sygdomme, som samtidigt har et misbrug, er meget svært at styre de situationer, der kan opstå, og vi kan jo ikke have, at det går ud over vores personales sikkerhed, siger Bent Hansen.