Susanne Munk tilbage til VHK

- Hun hører hjemme i klubben, siger direktør Peter Cassøe om sin nye målmandstræner.

100311_Susanne_Munk.jpg

Den tidligere landsholdsmålvogter Susanne Munk Wilbek vender tilbage til Viborg HK.

Fra næste sæson skal hun fungere som målmandstræner i den klub, hvor hun havde sin aktive karriere, og hvor hun i 2006 blev fyret som assistenttræner.

- Jeg er overbevist om, at det vil give vores keepere et løft, at de nu får noget ekstra opmærksomhed. Samtidig er det selvfølgelig fantastisk glædeligt, at Susanne nu er tilbage i klubben, hvor hun rettelig hører hjemme, siger direktør Peter Cassøe.

Fra Skjern til Viborg

Susanne Munk Wilbek siger selv, at "der er løbet meget vand i åen", siden hun og Viborg afbrød samarbejdet. Og hun understreger, at hun og Peter Cassøe siden har haft en god dialog.

De seneste sæsoner har hun fungeret som målmandstræner hos ligaherrerne fra Skjern, hvor hun blandt andet har arbejdet med klubbens landsholdsmålmand Tim Winkler. Det er stadig usikkert, om det samarbejde fortsætter.

Susanne Munk Wilbek fortæller her, hvorfor hun nu vender tilbage til Viborg HK:

2:18