Surfere i havsnød ved Sennels

Mandag lidt over middag fik to windsurfere ved Limfjorden problemer med at komme ind til stranden (arkivfoto).

Ulykke ved Vesterhavet.jpg

To 18-årige mænd fra Thy-området var ud at windsurfe ved Malle Strand, da vinden tog til, og de pludselig ikke kunne komme ind til bredden. Den ene surfer satte sig ned på brættet og vinkede mod land, hvor en af surfernes forældre så til. Så kl. 13.48 slog en af forældrene alarm.

Politi og redningsfolk satte ind med redningsbåd og helikopter. Den ene surfer klarede sig selv i land. Mens den anden blev samlet op af gummibåd efter en halv time på vandet. Han havde våddragt på og har det fint efter omstændighederne. Helikopteren fra Søværnets Operative Kommando blev efterfølgende afblæst.