Surf i taxaen

Surf igennem din taxatur. Det er nu blevet muligt hos en taxachauffør fra Herning.

taxamand.jpg

Taxaer her i landsdelen mister terræn til tog og busser. Her kan kunderne nemlig gå på nettet gratis og bruge rejsetiden på arbejde. 

Men nu har vognmand Henrik Damkjær fra Herning gået online i taxaen. For halvanden måned siden installerede han et internetmodem i sit bagagerum. Så nu kan alle hans kunder via en kode i bilen gå online, når de kører med ham.

 - Vi skal da ikke stå tilbage for busserne og togene. Vi skal da kunne tilbyde de samme ting som de gør og måske endda mere når det nu også koster mere at køre med os. Så jeg synes da det mindste er, at vi kan tilbyde dem internet i taxaen, fortæller Henrik Damkjær.  

Herning Taxa, som Henrik Damkjær kører for, vil ikke afvise, at hele taxaflåden i fremtiden vil blive udstyret med internet.

Indslag om internet i taxaen:

1:42
Taxaer her i landsdelen mister terræn til tog og busser. Her kan kunderne nemlig gå på nettet GRATIS og bruge rejsetiden på arbejde. Nu forsøger en taxamand fra Herning at vinde kunderne tilbage ved at følge med tidens trend.