Surf-gymnasium fordobler elevtal

Thy Mors HF & VUC lancerede i 2014 en uddannelse der kombinerer surf og gymnasium. Og det er blevet så stor en succes, at antallet af elever til næste skoleår fordobles.

At have surfing på skoleskemaet er blevet så populært, at eleverne nu vælter ind på HF Cold Hawaii. Thy Mors HF & VUC lancerede inden dette skoleår en uddannelse, hvor eleverne kan kombinere deres gymnasieuddannelse med at surfe, og til næste skoleår er elevtallet indtil videre fordoblet.

- Vi har åbenbart ramt noget, der rører sig blandt unge lige i tiden. Cold Hawaii er blevet et brand som man snakker om nationalt. Og det har en appel til unge mennesker, siger vicerektor Erik Dose Hvid til Limfjord Update.

Går efter flere elever

Selv om det går godt på den nye uddannelse, så vil de gerne have flere elever. Derfor tager 10 elever sammen med surf-liniens leder på turne til Aalborg, Aarhus, Vejle, Haderslev, Odense, Roskilde, København og Helsingør, for at gøre reklame for den nye uddannelse. Det skriver Limfjord Update.

I marts sendte vi et længere program om surf-uddannelse. Se det her:

09:37 Luk video