Sure smil på Luna

For et halvt år siden serverede de mad for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Nu har de fået en sur smiley.

Fødevarestyrelsen var for to uger siden på uanmeldt besøg hos Restaurant Luna i Lemvig. Det resulterede i en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner. Luna serverede for et halvt år siden mad til Hendes Majestæt Dronning Margrethe, da hun var på royalt besøg i Lemvig. Men nu må restauranten altså gribe til lommen, og betale den store bøde.

Ifølge fødevarestyrelsen har restauranten nemlig ikke haft styr på sin egenkontrol. Styrelsen begrunder den sure smiley med, at restauranten har sjusket med egenkontrollen før.

- Vi har tidligere givet to indskærpelser, og denne gang var vi nødt til at eskallere. Derfor giver vi en bøde og en sur smiley, siger Kim Laugesen, Sektionsleder ved Fødevareafdeling Herning.

 

Hør den daglige leder på Restaurant Luna, Søren Kousgaards kommentar til den sure smiley. 

Hør interview med sektionsleder for Fødevareafdeling Herning, Kim Laugesen: