Supersygehus: Tidsplan truer byggeri

Tidsplanen for byggeriet af et nyt storsygehus i Gødstrup ved Herning er fuldstændig urealistisk. Sådan lyder kritikken fra flere entreprenørfirmaer.

Sygehus_budget.jpg

Tidsplanen for byggeriet af et nyt storsygehus i Gødstrup ved Herning er fuldstændig urealistisk. Sådan lyder kritikken fra flere entreprenørfirmaer. Det skriver P4 Midt & Vest i dag.

Flere entreprenører har derfor slet ikke givet et bud på at bygge sygehusets ene råhus, fordi tidsplanen er for presset.

Urealistisk udbudsmateriale

Tidligere har det vist sig, at byggeriet af sygehusets råhus vil sprænge det planlagte budget med 70 millioner kroner. Noget tyder på, at dette skyldes et helt urealistisk udbudsmateriale.

I udbudsmaterialet var der lagt op til en pris på 174 millioner kroner for sygehusets skellet - det såkaldte råhus. Udbudsrunden sluttede med tre indkomne bud. Det laveste af dem med et budget på 244 millioner.

Totalrådgivere uden fejl

CuraVita, der er totalrådgiver på projektet, peger på et ændret marked og højere betonpriser som en del af forklaringen på budgetoverskridelsen - og mener altså ikke selv, at de har regnet forkert eller kommet med et urealistisk udbudsmateriale.

Men regionsrådsformand, Bent Hansen (A) lytter til kritikken fra entreprenørerne og tager den med, når det nye udbudsmateriale skal udarbejdes.

- Vi er nødt til at tage kritikken seriøst, gennemgå den og få et udbudsmateriale, der er så skudsikkert, at vi både kvalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt får det rigtige og rammer bedre prismæssigt end første gang, siger han til P4 Midt & Vest.

Se vores tidligere indslag om rod i budgettet på sygehusbyggeriet:

2:19
Udbudsrunde viser, at sygehusets skellet bliver 70 mio. dyrere end forventet. Regionen er rystet og bestyrtet.

Og se mere i vores udsendelse 19.30:

1:32
Råhuset på det nye sygehus i Gødstrup skal i nyt udbud, da seneste bud ramte 70 millioner over budgettet. Dermed forsines projektet formentligt.