Sune Agerschou sygemeldt

Skjerns målmand døjer med hjernerystelse og piskesmæld.

200110_Sune_Agerschou001.jpg

Skjern Håndbolds rutinerede målmand, Sune Agerschou, er blevet sygemeldt på ubestemt tid.

Før jul blev Agerschou til træning ramt af en bold i ansigtet, og siden har han døjet med en kraftig hovedpine, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 

- Jeg skal holde mig totalt i ro, og jeg må hverken se tv eller læse i en bog, siger Sune Agerschou, som formentlig er plaget af en blanding af en hjernerystelse og et piskesmæld.

Sygemeldingen betyder, at Skjern Håndbold er begyndt at se sig om efter en ny målmand i tilfælde af, at Agerschou ikke snart bliver klar igen. 

Skjern har i øvrigt også fået Claus Møller Jakobsen og Thomas Pedersen på skadeslisten.

Se mere på Skjern Håndbolds hjemmeside.