Sundhedsudspil vil garantere to dage til nye mødre

Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt i 48 timer som del af det kommende sundhedsudspil.

Regeringen vil forbedre forholdene for forældre, der har brug for støtte i de første dage af deres børns liv. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

En del af regeringens kommende sundhedsudspil vil være, at førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

Alle dem, der har behovet, skal have god tid til at få styr på amning, pleje og omsorg af barnet, inden de tager hjem 

Ellen Trane Nørby, Sundhedsminister, Venstre

Det skriver Politiken.

- Med en særlig patientrettighed vil vi sikre en god og tryg start på livet for nye familier.

- Alle dem, der har behovet, skal have god tid til at få styr på amning, pleje og omsorg af barnet, inden de tager hjem, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Politiken.

Tiltaget kommer efter, at løbende krav om effektiviseringer og besparelser på landets fødeafdelinger har givet genlyd i medier og i den offentlige debat.

- Med en særlig patientrettighed vil vi sikre en god og tryg start på livet for nye familier, siger Ellen Trane Nørby om forslaget, der er en lille del af regeringens sundhedsudspil, der ventes i denne uge.  Foto: Arkiv

Før jul måtte Rigshospitalet eksempelvis lukke sin barselsgang på patienthotellet og i stedet sende førstegangsfødende hjem fire til seks timer efter fødslen.

Allerede i 2016 sagde chefen for Rigshospitalets fødeafdeling Morten Hedegaard sit job op, fordi besparelser havde gjort, at han ikke følte, han kunne stå inde for kvaliteten.

- Betingelserne, vi arbejder under - og som de fødende udsættes for - bliver ringere og ringere. Det er for mig blevet en større og større belastning. Jeg sover dårligt og har gjort det i alt for lang tid, skrev han dengang i et brev til de ansatte.

02:46

For det er netop sundhedsstrukturen med regionerne, der gør, at grupper som for eksempel fælleslisten eller psykiatrilisten får en stemme i den politiske debat med regionale mærkesager. Sådan lyder kritikken i dag.

Luk video

Ulla Astman: Sæt flere penge af

Hos Danske Regioner, der i dag driver landets sygehuse, lyder det fra næstformand Ulla Astman (S), at det er godt med flere valgmuligheder til de førstegangsfødende, hvor nogle selv foretrækker at forlade hospitalet hurtigt, mens andre gerne vil blive.

Men det afgørende er, at der følger penge med.

- Ellers er det håbløst for os at kunne gennemføre det, siger hun til Ritzau.

Vi står i en situation med et stigende antal fødsler, og det er jo positivt. Men det udfordrer fødselsfunktionerne på vores sygehuse

Ulla Astman, Formand fro Region Nordjylland, Socialdemokratiet

- Der kan både være udfordringer med de fysiske rammer og antal medarbejdere. Vi står i en situation med et stigende antal fødsler, og det er jo positivt. Men det udfordrer fødselsfunktionerne på vores sygehuse, siger Ulla Astman.

Regeringen vil ifølge Politiken afsætte et tocifret millionbeløb til garantien.

Hos Jordemoderforeningen hilser man regeringens udspil velkommen, men afventer udviklingen i virkeligheden. For der skal både sikres personale og kvadratmeter, før det kan føres ud i livet, lyder det også herfra.

- Disse ting skal afklares, før tilbuddet bliver holdbart ud over løfteafgivningen, siger formand Lillian Bondo til Politiken.

Ifølge avisen flugter regeringens forslag med et lignende forslag fra Socialdemokratiet og SF's sundhedsudspil.
    

03:15

SE OGSÅ: Lars Løkke Rasmussen har luftet tanken om at nedlægge regionerne. I Vestjylland er der ikke meget opbakning til den idé. Video: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Luk video

/ritzau/