Succesfuld kamp mod lægemangel

Region Midtjylland har succes med at stille lægehuse til rådighed for læger i yderområderne.

Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST
Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Manglen på praktiserende læger i yderområderne i Region Midtjylland er om ikke aflyst, så i hvert fald under kontrol.

Regionen har stor succes med at oprette offentligt støttede lægehuse - altså sundhedshuse, som regionen stiller til rådighed for praktiserende læger, som så slipper for selv at investere i en klinik.

Pernille Damsted er af de læger, der har benyttet sig af tilbuddet. Hun stammer fra Fyn, men er nu en del af lægehuset Tinghuslægerne i Skjern. 

Hun peger på, at samarbejdet med de andre læger i huset skaber et godt kollegialt arbejdsmiljø.

- Vi er gode til at sparre med hinanden og bruge hinanden. Det skaber et godt miljø, hvor man får en god kemi, som gør, at man har en arbejdsglæde, fortæller hun.

Region Midtjylland oprettede det første offentligt støttede sundhedshus i Skive i 2011. Siden er der kommet sundhedshuse i Skjern, Ringkøbing, Ulfborg, Struer, Bøvlingbjerg, Hvidbjerg, Skive og Balling.

 

4:38
Region Midtjylland er det seneste år lykkedes med at få mange yngre læger til yderområderne.