Styrtdykkende oliepriser skaber glæde

Styrtdykkende oliepriser skaber glæde

Olieprisen er lige nu markant lavere end på samme tidspunkt sidste år.

Billig benzin gør lige nu mange bilister glade. Men det er ikke kun bilisterne, der er glade for, at olieprisen lige nu er markant lavere end på samme tidspunkt sidste år.

På Fur-virksomheden Damolin går 40 procent af virksomhedens udgifter nemlig til indkøb af brændstof. Derfor kan det mærkes, når prisen falder.

- Det er en stor hjælp for os, når oliepriserne falder. Siden oktober 2014 er olieprisen faktisk faldet med omkring 30 procent, siger Søren Klitskov, medejer og direktør i Damolin A/S.

Dieselpris styrtdykker

Virksomheden laver ler til foderindustrien, og langt de fleste af Damolins produkter ender i udlandet. I mange år er prisen på transport steget på grund af de stigende oliepriser. Nu er det Damolin, der kan presse prisen.

- Hvis vi konkurrerer med lande som f.eks. Rusland, som næsten har gratis gas, så er det her utroligt vigtigt, siger Søren Klitskov.

For et år siden var prisen på en liter diesel 10,65 kroner - i dag koster den kun 8,99 kroner.

01:57 Luk video