Studerende truet med inkasso

Studerende truet med inkasso

Studerende på Viborg seminarium fik at vide, at de skulle betale 500 kroner for undervisningsmaterialer. Det er frivilligt om man vil have undervisningsmaterialerne, men de studerende fik aldrig valget. Nu bliver de truet med inkasso.

Viborg Seminarium har krævet 500 kroner fra de studerende for undervisningsmaterialer. Men de studerende har aldrig fået mulighed for selv at finde materialerne. Derfor spurgte de den faglige sekretær for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, PLS, om det kunne være rigtigt.

Og det kan det ikke. Det er frivilligt om man ønsker at købe undervisningsmaterialer gennem skolen eller om man selv kan skaffe dem. Derfor anbefalede PLS, at de studerende skulle lade regningen ligge.

Nu er de studerende, der fulgte rådet, blevet truet med at komme i Ribers.

Viborg Seminarium vil kigge fremgangsmåden efter

På baggrund af en henvendelse fra PLS, har undervisningsministeriet præciseret lovgivningen, så det nu er udtrykkeligt, at det er frivilligt hvor man køber sine materialer. Så nu vil skolen ændre sin fremgangsmåde, så det også er tilfældet på Viborg Seminarium, lover studierektor, Peter Møller Pedersen.

Se interviewet med Pia Nielsen, studerende på Viborg Seminarium

01:16 Luk video