Struer Museum fyrer og lukker

Manglende indtægter er årsag til, at Struer Museum lukker og fem ansatte fyres. I første omgang er der lukket frem til marts 2010.

struermuseum001.jpg

Med to måneder tilbage af året har Struer Museum et underskud på 1,2 mio. kr. Det har tvunget museumsledelsen til at fyre fem medarbejdere og lukke museet ned for almindelige besøgende frem til marts.

- Det er åbenlyst, at vi ikke har været dygtige nok, og har ikke haft penge nok til at markedsføre det, som vi gerne ville, siger direktør for Struer Museum Torben Holm.

Der er for få besøgende i vinterperioden til, at man kan dække driftsudgifterne. Direktøren erkender, at man har fejlvurderet budgettet.

- Der er ikke overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Det er jo ganske enkelt, siger direktør for Struer Museum Torben Holm.

Bestyrelsen bør blive

Men det er ikke en løsning, at bestyrelsen bliver afsat. Formanden for bestyrelsen siger, at man vil "smide museet på gulvet", hvis der kommer en ny bestyrelse til.

- Vi har arbejdet med det hele året. Vi har de bedste forudsætninger for at grave til bunds i det her, og det skal vi nok få gjort, siger bestyrelsesformand for Struer Museum Keld Vagner Jensen.

Museumsledelsen vil bruge de næste fire måneder på at udarbejde et nyt budget, så Struer Museum i fremtiden kan holde åbent året rundt

- Jeg slås for det, jeg tror på, lige så længe bestyrelsen beder mig gøre det, slutter direktør Torben Holm.

Direktør Torben Holms kommentar på beslutningen om at lukke og fyre:

Bestyrelsesformand Keld Vagner Jensen siger her, at underskudet er bestyrelsens fejl: