Struer har fået ny borgmester

Venstres Mads Jakobsen bliver borgmester i Struer.

20131119struermadsjakbsen.jpg

Mads Jakobsen var det mest oplagte valg til borgmesterposten, efter partiet i dag gik frem med to mandater og blev det største parti i Struer Kommune. Partiet har nu ni mandater mod Socialdemokraternes otte, efter det i dag mistede et mandat.

Nu har partierne konstitueret sig med Mads Jakobsen som ny borgmester, efter Niels Viggo Lynghøj (S) tidligere på aftenen erkendte sit nederlag.

Blåt flertal

Den blå blok i Struer kommune har 12 mandater ud af 21. Det Konservative Folkeparti får to mandater efter at være gået et enkelt mandat frem. Dansk Folkeparti har mistet et mandat og er nu nede på et mandat.

SF har mistet et af to mandater. Det giver den røde blok 9 ud af 21 mandater.