Struer-borgmester: Op med skatten

Niels Viggo Lynghøj foreslår, at hæve skatten i Struer Kommune med 0,7 procent.

niels_viggo001.jpg

En skattestigning på 0,7 procent vil årligt give kommunekassen 30 millioner kroner ekstra. Pengene skal bruges til at undgå yderligere forringelser af den kommunale service.

- Vi ligger på et meget lavt udgiftsniveau i forhold til service i Struer Kommune, så vi kan ikke spare mere på den konto, derfor bliver vi nødt til at hæve skatten, for at få det hele til at hænge sammen, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj fra Socialdemokraterne.

Det er dog ikke sikkert, at Struer kommune får lov at hæve skatten. På grund af regeringens skattestop skal kommunen nemlig anmode Indenrigsministeriet om tilladelse til at hæve skatten. Hæver Struer Kommune skatten uden tilladelse tilbageholder staten nogle af pengene.