Strøg-ejendomme uden arving

To ejendomme på strøget i Herning vurderet til en samlet værdi af 16 millioner kroner har ingen arving og ryger derfor i statskassen.

Salget af to bygninger I Herning til en samlet værdi på 16 millioner kroner ser ud til at ryge i statskassen.

Bygningerne ligger på Bredgade og Skolegade i Herning og er sat til salg for henholdsvis 7,5 og 8,5 millioner kroner. Deres afdøde ejer Villy Thorkild Petersen havde ingen arvinger, og da han heller ikke efterlod noget testamente arver staten bygningerne. Ejendomsmæglerfirmaet Home i Herning har mærket stor interesse for bygningerne, men der har ikke været konkrete bud endnu.

Man kan give sit bud på de to ejendomme inden d. 29 november.