TV MIDTVEST

Stribe af voldtægter skræmmer

Weekendens voldtægt i Holstebro er den femte på blot to måneder. De mange voldtægter, og den mediebevågenhed der er omkring dem, er noget, der skræmmer.

Fem voldtægter på to måneder er ikke noget, der går ubemærket hen. Den seneste voldtægt i rækken skete tidligt søndag morgen i Holstebro. Og det er noget som påvirker folk.

De fem voldtægter er sket i Herning, Ikast, Struer, Gullestrup og så altså i Holstebro. Og ofrene strækker sig over en 43-årig kvinde og helt ned til den 10-årige pige fra Gullestrup.

Er påpasselig

Der har været megen fokus på voldtægterne, og specielt sagen i Gullestrup fik masser af mediebevågenhed. Den fokus gør, at mange piger er ekstra påpasselige. Noget af det, som skaber utryghed hos pigerne, er, når de færdes et sted, hvor der hverken er meget lys eller andre mennesker.

Ingen grund til bekymring

Midt- og Vestjyllandspoliti mener dog ikke, at folk har grund til at gå rundt og være nervøse. Selvom det lyder voldsomt med fem voldtægter på to måneder, så understreger politiet at antallet af voldtægter går op og ned, men at vi ikke er hårdere ramt end vi plejer.

 

01:25 Luk video